Krocket: Mix-stævne på banerne på Idrætsvej, Gilleleje.
Den 5. juni 2011 mødte forventningsfulde krocketspillere op til
dagens kampe. Der blev spillet på 6 baner, og spillerne kom fra Hornbæk, Ramløse, Ølsted og Gilleleje.
Dagen begyndte med kaffe og rundstykker - og "En enkelt". Så sang vi en festlig krocketsang, og så gik det løs
på banerne.
Der blev kæmpet i den bagende sol, men alle klarede strabadserne. Frokosten blev nydt, og derefter spillede man, til man havde fundet de 6 vindere.
Dagen sluttede med kaffe og kringle, Derefter var der præmieoverrækkelse.
En vellykket dag.